Startskud til de regionale el-mesterskaber
Hvilke fem elektrikere, der skal dyste om DM i Skills i Aarhus den 24.-26. januar, skal findes ved de forestående regionsmesterskaber.
Elektrikerne deltager også denne gang i konkurrencen.
Frem mod konkurrencen skal findes fem elektrikere til dysten. De skal dog først vinde deres respektive regionsmesterskaber, hvor det første nu afholdes.
I gang nu
Repræsentanten for Region Nordjylland skal således findes ved en konkurrence på EUC Nord den 20. september.
Regionsmesterskabet for Region Midtjylland afholdes på Herningsholm Erhvervsskole i dagene 4. - 5. oktober.
Samtidig afvikles mesterskabet i Region Syddanmark, den 4. oktober på EUC Vest.
Fra Region Sjælland kommer de to bedst placerede med til DM i Skills. De findes ved Region Sjællands mesterskab den 24. og 25. oktober. Konkurrencen arrangeres af EUC Nordvestsjælland.