23948sdkhjf

Fynsk gulvfirma fyrer svindeldømt entreprenør

LH-Gulves ejer, som desuden er formand for DI Byggeri Fyn, har i næsten fem år arbejdet sammen med virksomhed, hvis ejer er dømt for bedrageri i Tyskland

Odense-firmaet LH-Gulve har opsagt samarbejdet med virksomheden Hamburg Plan, hvis ejer, Osman Celik, flere gange er dømt for svindel i Tyskland.

Det skriver TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende, som de seneste dage har afdækket Osman Celiks måde at drive virksomhed på - metoder som ifølge de to medier er overenskomststridige og ulovlige.

- Nu har jeg ikke været dybere nede i det, men der kommer jo sjældent røg, uden at der har været lidt ild. Så på grund af alt det, der har stået i avisen, har vi taget konsekvensen og sagt, at det kan vi ikke stå på mål for, og det skal vores kunder heller ikke, siger Dan Virkelyst Johansen, hovedaktionær og direktør i LH-Gulve, til TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende.

LH Gulve har i snart fem år arbejdet sammen med Osman Celiks forskellige firmaer. Men direktøren - som desuden er formand for DI Byggeri Fyn - afviser at have haft kendskab til problemerne i relation til Osman Celiks firma.

Ifølge de to medier blev Osman Celik - en tysk mand fra Hamborg med tyrkisk baggrund - i 2017 dømt for 59 tilfælde af bedrageri i Tyskland. 

Herefter valgte han i 2018 at rykke nordpå til Danmark. Her har Osman Celik siden stået i spidsen for tre forskellige firmaer, der alle har beskæftiget sig med gulvstøbning og andet byggearbejde med lavtlønnet, østeuropæisk arbejdskraft.

Se nøgletal for:
Læs mere om: svindel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.057