23948sdkhjf

Musikken får vinger på Tårnby Gymnasium

Hald & Halberg A/S har i hovedentreprise på Tårnby Gymnasium & HF netop afsluttet opførelsen af et nyt musikhus.
Det 365 m² store musikhus indeholder et stort musiklokale med mulighed for opdeling med foldevæg, et akustisk og et elektrisk musiklokale, et undervisningslokale samt et lærerforberedelseslokale.

Tårnby Gymnasium & HF har i samarbejde med Sweco Architects A/S lagt stort fokus på det æstetiske udtryk, og ikke mindst optimale lydforhold i lydstudierne, og har som vægbeklædning således valgt opsætning af forskellige højeffektive lydabsorbenter i valget af træpaneler og loftsplader, som derved supplerer hinanden for en optimal akustik.

Det omkringliggende gårdmiljø etableres med siddelommer og arealer for til afholdelse af udendørs koncerter og arrangementer. Det er hensigten, at stemningen skal supplere skolens kreative miljø.

Også foretaget andre udvidelser
Der er desuden foretaget en udvidelse af skolens kantineområde ved integrering af 2 eksisterende lysgårde. Til formålet er skudt stålbjælkearmering ind i eksisterende tag for at understøtte nye ovenlys glaskonstruktioner. Vinduer i den nyetablerede atriumgård er udskiftet, og der etableres beplantning.

Syv faglokaler er moderniserede og nyindrettede med udsugning og nye gulve med rørføring til demineraliseret vand. Der er ligeledes etableret fire nye flugtveje.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085