23948sdkhjf

Henning Larsen modtager ’kunstens nobelpris’

Arkitekt Henning Larsen hædres i næste måned med en af verdens mest prestigefyldte kunstpriser; ”Praemium Imperiale”. Prisen kaldes også kunstens nobelpris.
Bag Praemium Imperiale står Japans ældste kunstfond, Japan Art Association. Prisen uddeles af den japanske, kejserlige familie ved en gallafest i Tokyo sidst i oktober.

Navnene på prismodtagerne blev offentliggjort den 13. september på en international pressekonference på den japanske ambassade i Berlin.

Henning Larsen er den første danske modtager af prisen, der er blevet uddelt siden 1989. Praemium Imperiale uddeles i kategorierne film og teater, musik, maleri, skulptur og arkitektur.

I motivationen skriver priskomiteen bl.a., at ”Henning Larsens bygninger er som dagslysmagasiner. Lyset gennemlyser rummene, og de åbne rumligheder og den detaljerede iscenesættelse af samspillet mellem kunstigt og naturligt lys præger hans arkitektur.

I 2011 hædrede Praemium Imperiale den mexicanske arkitekt Ricardo Legorreta, og blandt de tidligere modtagere er bl.a. Jean Nouvel, Renzo Piano, Rem Koolhaas, Norman Foster, Peter Zumthor og Jacques Herzog og Pierre de Meuron.

Ud over Henning Larsen er årets prismodtagere den kinesiske kunstner Cai Guo-Qiang, den italienske billedhugger Cecco Bonanotte, den amerikanske komponist Philip Glass og den japanske balletdanser Yoko Morishita.

Kilde: Henning Larsen Architects

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094