Metrobyggeri sender Arbejdstilsynet på overarbejde
Arbejdstilsynets besøg på metrobyggepladser i København har siden oktober udløst hele 26 strakspåbud til det italienske firma Trevi.
Med i alt 26 strakspåbud til Trevi siden oktober sidste år, får firmaet ekstra opmærksomhed af myndighederne:
- 26 strakspåbud er mange. Det gør også, at vi følger de her steder tæt, siger Karsten Christensen, der er tilsynschef hos Arbejdstilsynet.
Krævende arbejde
Ved Copenhagen Metro Team (CMT), der står for at bygge metroen og har hyret Trevi, beklager man problemerne, men henviser til arbejdets karakter:
- Vi har 18 aktive byggepladser. Pladserne er både komplekse og kompakte. Vi har ingen interesse i at overtræde reglerne,og vi har kun en interesse i passe på vores medarbejdere, siger kommunikationschef Jens Munch fra CMT til Fagbladet 3F.