Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Gunnar Sloth Laursen er udtrådt af bestyrelsen hos Fridolf A/S (kilde: Børsen).
Fridolf A/S er et handelsfirma med tømmerhandel og byggecenter i Rønne og Nexø. Virksomheden er en del af XL-kæden.
Georg Berg A/S
Grundlægger Georg Berg fylder senere på året 70 år og har i den forbindelse valgt at træde tilbage som bestyrelsesformand. Ny formand bliver det eksterne bestyrelsesmedlem Arnold D. Johansen.
Læs også: Slagelse-entreprenør har organisationen på plads
Grontmij
Jørgen Thomsen er blevet ansat som business line director for forretningsområdet Transportation & Mobility hos Grontmij.
Læs også: Grontmij satser stærkt på transport og infrastruktur
Johan C. Nielsen A/S
Jens Kristian Harpøth er indtrådt i bestyrelsen hos Johan C. Nielsen A/S i stedet for Lars Knudsen (kilde: Børsen).
Johan C. Nielsen A/S er et entreprenørvirksomhed, der med en stor grad af egenproduktion, udfører en bred vifte af bolig- og erhvervsbyggeri samt vedligeholdelsesopgaver i hele den Sønderjyske region.
Randers Tegl
Andreas Piper er indtrådt i bestyrelsen hos Randers Tegl (kilde: Børsen).
Randers Tegl, der har hovedsæde i Aalborg, er en salgsorganisation for syv teglværker i Danmark og Tyskland.
STM Vinduer A/S
Finn Methmann er blevet ansat som administrerende direktør hos STM Vinduer A/S. Han kommer fra en stilling som salgs- og marketingdirektør hos Nassau Door.
STM Vinduer A/S er en danskejet vinduesfabrik med godt 85 ansatte og mere end 35 års erfaring i produktion, salg og servicering af vinduer og døre til byggebranchen.
Læs også: Ny direktør i spidsen for STM Vinduer
Vahle A/S
Ole Mølby er tiltrådt som direktør for Vahle A/S i stedet for Dorthe Kidmose Mølby (kilde: Børsen).
Vahle A/S producerer specialfremstillede, indvendige døre og facadedøre.
Aarhus Letbane I/S
Claus Rehfeld Moshøj er pr. 1. november blevet ansat som direktør for anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S. Frem til tiltrædelsesdatoen vil chefkonsulent i Aarhus Kommune, Niels Schmidt, fungere som konstitueret direktør.
Læs også: Aarhus Letbane har fundet sin direktør