Plejehjemmet Betty Nansen renoveres
Skou Gruppen har vundet licitationen på endnu et renoveringsprojekt. Denne gang er det Plejehjemmet Betty Hansen på Frederiksberg.
Renoveringsopgaven blev vundet af Skou Gruppen i konkurrence med Enemærke & Petersen, Botica og Jakon. Samtidig afgav Frederiksberg Gartner og Vejservice et kontroltilbud på opgaven.
I sit valg fremhæver Frederiksberg Kommune blandt andet:
- Skou Gruppen A/S giver en god beskrivelse af hvordan Skou Gruppen vil gennemføre en effektiv byggeproces, der forholder sig til det konkrete byggeri, anfører en tidligere dato for aflevering og sandsynliggør tidsplanens holdbarhed.
Plejehjemmet Betty Nansen har 26 boliger af 46,7 m² samt fælles opholds- og spisestue på hvert af plejehjemmets etager.