23948sdkhjf

Planer om ny teaterbygning i Aarhus

Tivoli Friheden i Aarhus har planerne klar for en ny teater- og scenebygning med plads til 500 tilskuere.
Planen om en ny stor scene- og teaterbygning, der skal erstatte Tivoli Frihedens nedslidte teaterbygning, har ifølge JP Aarhus fået en principgodkendelse af Aarhus Kommune.

Ifølge avisen, som har fået aktindsigt i byggesagen, har Gjøde & Povlsgaard Arkitekter udarbejdet skitseforslaget på projektet. Der skulle blive tale om en firkantet bygning med espalierskærm i harlekinmønster og en foyer opført delvist i glas. Bygningen skal bygges sammen med Skovpavillionen, den mest bevaringsværdige af de eksisterende bygninger.

Plads til teater, koncerter og konferencer
I den nye bygning skal der blandt andet inderettes en teater- og kunstscene med plads til 500 tilskuere. Salen skal bruges til både teater, koncerter, konferencer, loungearrangementer o.l.

Etagearealet er sat til 1.025 m² mod den nuværende bygnings 800 m².

Adm. direktør Henrik Ragbog Olesen ønsker ikke at kommentere sagen til JP Aarhus. Men Tivoli Frihedens ledelse skulle angiveligt have forhåbning om at kunne have den nye bygning klar allerede næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105