Klumme: Anlægsloftet i kommunerne koster mange arbejdspladser
Det stramme anlægsloft kan medføre, at tiltrængte energirenoveringer må vige pladsen til fordel for større og mere prestigefulde anlægsprojekter, skriver Arkitektforeningens direktør, Jane Sandberg.
(Foto: Laura Stamer)
Alligevel må kommuner landet over opgive at bygge nye daginstitutioner, renovere nedslidte skoler og gennemføre grønne forbedringer af offentlige bygninger. Anlægsloftet falder nemlig med 5 mia. kr. i 2013 svarende til en fjerdedel i forhold til 2012.
Det koster ifølge Dansk Byggeri mellem 7.000 og 8.000 byggerelaterede job næste år og sender altså endnu flere danskere ud i arbejdsløshed på et tidspunkt, hvor beskæftigelsessituationen allerede er meget alvorlig.
Det stramme anlægsloft er en del af regeringens økonomiaftale med kommunerne, som straffes kontant med 1 mia. kr. over bloktilskuddet, hvis de bryder loftet. Ikke overraskende er konsekvensen derfor, at mange af de planlagte og ønskede investeringer i kommunale bygninger udskydes. Og det til trods for at kommunerne faktisk har penge nok på kontoen til at finansiere disse byggerier.
Væksttallene for dansk økonomi er dystre og skyldes først og fremmest, at forbruget i Danmark er i bund. Det gælder både det private forbrug og det offentlige.
Paradoksalt
I lyset heraf synes det endnu mere paradoksalt, at kommunerne, som vel at mærke har midlerne, må sætte foden på bremsen i stedet for at investere i byggeri og anlæg.
Investeringer, som mange steder er tiltrængte og nødvendige, og som netop vil generere vækst og arbejdspladser over hele landet. Særligt i en tid, hvor der er desperat brug for at sætte skub i økonomien, giver det ingen mening at fastholde et anlægsloft, der har den stik modsatte effekt.
Samtidig kan man frygte, at kommunerne i en prioritering af, hvilke projekter der skal udskydes, og hvilke der skal gennemføres, vælger at skubbe energirenovering af kommunale bygninger for at gennemføre større og mere prestigefulde anlægsprojekter.
Renovering er nøglen
Der er stort behov for at reducere energiforbruget i bygningsmassen, som står for 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Det har tidligere været en mærkesag for regeringen at sikre en grøn omstilling af Danmark, og hvis S-R-SF-regeringens ambitiøse mål om at nedsætte energiforbruget og udledningen af CO2 skal indfries, er renovering af den eksisterende bygningsmasse nøglen.
Det er derfor også prisværdigt og positivt, når kommunerne går forrest og ønsker at give kommunale bygninger et tiltrængt løft. Og ganske absurd, hvis et rigidt anlægsloft skal spænde ben for denne investering i Danmarks fremtid.
I stedet for at sende tusindvis af arkitekter, bygningsingeniører og håndværkere ud i ledighed burde regeringen udvise rettidig omhu, investere i Danmark og give kommunerne frihed til at bygge nyt og renovere gammelt ved at lette på anlægsloftet.
Kommuner landet over må opgive at bygge nye daginstitutioner, renovere nedslidte skoler og gennemføre grønne forbedringer af offentlige bygninger.
