23948sdkhjf

Dagsbeviserne er på vej

EU har givet Danmark grønt lys til at indføre regler om dagsbeviser til gulpladebiler. Ordningen gør det lovligt at bruge gulpladebiler til privat kørsel i begrænset omfang.
For snart fire år siden – i december 2008 – vedtog Folketinget en lov om dagsbeviser til gulpladebiler.

Ordningen går ud på, at virksomheder, mod betaling af en afgift (der oprindeligt var fastsat til 225 kr. pr. dag) kan anvende deres biler til private formål. Vel at mærke uden at det påvirker virksomhedens adgang til momsfradrag, og uden at brugeren skal firmabilbeskattes.

Oprindeligt regnede Skatteministeriet med, at den nødvendige EU-godkendelse ville foreligge i løbet af 6-9 måneder, men det skøn holdt ikke. Det skulle vise sig at tage 3½ år.

- Godkendelsen er sket med nogle tilpasninger. Derfor går der endnu lidt tid, inden reglerne træder i kraft, men vi nærmer os dog. Reglerne gælder for varebiler op til 3 tons, og det er tanken, at dagsafgiften skal kunne betales elektronisk, skriver revisionsfirmaet BDO på sin hjemmeside.

Kilde: Revisionsfirmaet BDO

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078