23948sdkhjf

SITE vinder institution til 110 børn

SITE Arkitekter har sammen med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma vundet konkurrencen for om- og nybygning af Kohavehuset i Vedbæk.
Snart er det slut med gamle bygninger og slidt inventar i børnehuset Kohavehuset i Vedbæk. I stedet vil børn, personale og forældre kunne se frem til et moderniseret børnehus, hvor vægten er lagt på etablering af læringsmiljøer og bedre indretning.

Site Arkitekter har sammen med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma som underrådgivere vundet den indbudte konkurrence for om- og nybygning af Kohavehuset.

- Om- og tilbygningen af Kohavehuset er en del af den 10-årige Masterplan, vi har lagt for vores daginstitutioner, og som vi nu er ved at gennemføre. Et af hovedformålene er at erstatte gamle udtjente bygninger med nye eller ombyggede huse, som er indrettet med børn og pædagogik for øje – og det er netop, hvad der kommer til at ske i Kohavehuset, siger formand for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen.

Projektet skaber ét samlet byggeri
Det ny Kohavehus kommer til at rumme 110 børn, som får et trygt læringsmiljø med nye fælles faciliteter, der organiseres omkring mindre decentrale klynger.

Den nye tilbygning kobles til den ældre institution så børnehuset i fremtiden fremstår som ét samlet byggeri. Samtidig vil den eksisterende institution blive renoveret og opgraderet, men en gammel pavillon rives ned. Børnehuset Kohavehuset består i dag af en hovedbygning fra 1927 og en tilhørende pavillon opsat i 1974.

Det påregnes at institutionen udbydes i hovedentreprise og skal stå færdig ultimo 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079