23948sdkhjf

NCC-selskab arbejder videre med kystbeskyttelse: – Opgaven ligger lige til højrebenet

Kystbeskyttelse er særlig vigtigt i områder som Rømø i Vadehavet, hvor tidevandet dagligt påvirker landskabet, og storme slider på kyststrækningerne. 

I starten af året fik Jakobsen & Blindkilde til opgave at forstærke Juvre Dige den nordlige del af Rømø. Nu har NCC-selskabet også fået til opgave at forstærke den nordøstlige side af diget med klæg og sand, så mennesker og huse i nærheden beskyttes.

– Opgaven ligger lige til højrebenet. Vores medarbejdere gennem mange år har god erfaring med at lave klimaløsninger som denne, så de ved lige, hvad det drejer sig om, siger projektleder Ole Sejbjerg fra Jakobsen & Blindkilde i en pressemeddelelse.

Ordren er på 13 mio. kr.  og lander i forretningsområdet NCC Infrastructure. 

Projektet udføres i samarbejde med rådgivende ingeniører fra Fuldendt og bygherren Juvre Digelag, der også var bygherre på det tidligere projekt på diget.

– Samarbejdet kører bare rigtig godt. Det er virkelig en fornøjelse, så vi ser frem til at gå i gang med næste projekt, siger Ole Sejbjerg.

Råstoffer fra naturprojekt i sig selv

Hovedparten af de råstoffer, sand og klæg som skal bruges til at forstærke med, kommer fra udgravningen af en stor sø på cirka 9 hektar ved Katastrofevej 34. Søen er en del af entreprisen og udgør et naturprojekt i sig selv. Diget ligger nemlig i et naturområde, der er vurderet til at have særlig værdifuld natur set i et europæisk perspektiv.

En del af projektet går derfor ud på at skabe en naturperle til gavn for især fuglelivet på Rømø.

Udover søen bliver der anlagt otte lavvandede småsøer, også kaldet bekkasinskrab, der vil tjene som bade-, drikke- og fødesøgningssteder for ynglende vadefulde, samt sandsynligvis ynglested for strandtudsen. Søen anlægges med forskellige vanddybder, hvilket skaber en lang række økologiske nicher med forskellige dyr og planter. Man håber, at mange arter vil etablere sig og yngle i området heriblandt mange trækfugle.

Ordren indeholder desuden asfaltering af bærmevejen på den nævnte digestrækning.

Arbejdet udføres fra marts til august 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097