Fynsk elementproducent konkurs: ”Det var en perfekt storm”
Folkene bag Sips Nordic i Odense, som producerer en særlig type sandwichplader, har erklæret firmaet konkurs. Det skriver Fyens.dk.
Firmaet, hvis havn var ændret til SN 22 ApS fra Sips Nordic ApS, havde ifølge avisen seks ansatte ved konkursen.
Konkursen kom efter et underskud på 12 mio. kr. for regnskabsåret 2021. Årene forinden havde Sips Nordic små, pæne overskud.
2021-underskuddet kobles i årsrapporten til store omkostninger til opbygning af egenproduktion og nye lokaliteter samt betydelige tab på debitorer.
Medejer Søren Ravn Jensen, som ejede 40 pct. af firmaet, peger på de samme udfordringer, samt, at maskiner bestilt i Italien blev forsinket i seks måneder eller mere på grund af coronakrisen.
– Der var også andre ting - udviklingsomkostningerne blev højere end ventet, vi tabte penge på nogle debitorer fra 2020 og finansieringen var ikke på plads. Det var en perfekt storm, siger Søren Ravn Jensen til Fyens.dk.
Han overtog direktørposten i august, da den mangeårige direktør Thomas Elholm Wehner blev sygemeldt, men havde ikke tidligere været direkte involveret i driften.
Gældsforpligtigelserne i 2021-regnskabet på samlet 14 mio. kr.
Sips Nordic blev etableret i slutningen af 2014 og tilbød en type træelementer – to træplader med en kerne af PUR skum, kalder sips – som skulle være hurtig at sætte op, når du enten bygger hus, vægge, kviste eller andet.
Regnskabsår | 2021 | 2020 | 2019 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Bruttofortjeneste | -5,9 | 2,4 | 0,9 |
Resultat af primært drift | -11,9 | 1,0 | 0,0 |
Resultat før skat | -12,3 | 0,9 | 0,0 |
Årets resultat | -12,3 | 0,5 | 0,0 |
Balancestatus | 5,3 | 5,2 | 1,6 |
Egenkapital | -8,7 | 0,6 | 0,0 |
Antal ansatte | 6 | 2 | 2 |
Kilde: CVR |