23948sdkhjf

100 boliger på ”toppen” af Kalundborg

Projektudvikleren Innovater A/S har i samarbejde med Aart Arkitekter vundet udbuddet af delområde 3 - ”Højdedraget” på Herredsåsen i Kalundborg. Planerne for området på cirka 9.500 kvm omfatter omkring 100 boliger i det, som ifølge planen skal udvikles til en bæredygtig ny bydel med  fokus på fællesskabet, oplyser projektudvikleren på LinkedIn.

Området ligger ifølge Innovater placeret på ”toppen” af Kalundborg og har udsigt over den femtårnede Vor Frue Kirke og Sejerøbugten.

– Vi glæder os meget til at arbejde videre med projektideen og forventer i samarbejde med kommunen at igangsætte lokalplansarbejdet hurtigst muligt, og det forventes afsluttet september/oktober måned 2023, udtaler Pierre Klausen, udviklingschef, Innovater, ifølge en pressemeddelelse fra firmaet.

– Den forventede byggeperiode er på cirka 17-20 måneder, således at de første beboere vil kunne flytte ind medio 2025, fortsætter han.

Boligerne bliver i forskellige størrelser ud fra en betragtning om, at de kan være interessante for både børnefamilier, unge og ældre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094