23948sdkhjf

Ombygning skal gøre færgeankomst mere indbydende

En ansigtsløftning til færgepladsen på Fanø ventes at gøre stedet ugenkendeligt for gæster, der ankommer i dag og efter projektets afslutning.
Ved årets udgang vil en tur imellem Esbjerg og Fanø få en flottere afslutning. Til den tid ventes en ombygning af færgepladsen at stå færdigt.

- Jeg håber ikke, man kan genkende færgepladsen, når vi er færdige med projektet. Der kommer blandt andet også en ny belægning på hele parkeringspladsen, hvor det grønne kan vokse op igennem, siger Søren Lück Madsen, afdelingsleder for Plan og Udvikling i Fanø Kommune, til P4 Esbjerg.

Projektet, som er tegnet af arkitekt Helene Plet fra Esbjerg, løber op i 3,5 mio. kr.

Flere ændringer
Ifølge ugeavisen.dk får parkeringspladsen ved færgepladsen ny stenbelægning med græsarmering og dræningsfunktion, mens parkeringsbåsene bliver markeret med en anden type sten.

Cykelparkeringen ved ankomstområdet nedlægges, så pladsens visuelle udtryk bliver mere ”rent”. Al cykelparkering samles således inden for diget, hvor kommunen til gengæld har tænkt sig at opføre flere overdækkede cykelpladser og pladser til ladcykler.

Rundt om parkeringspladserne og nye overdækkede cykelpladser kommer der op mod diget til at gå en lyssti. Ventehuset får ny beklædning og maling. Ligeledes placeres møbler af skulpturlignende karakter ved ”hundeskulpturpladsen”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076