Arkil øger omsætningen
Både omsætning og resultat steg mærkbart i første halvår af 2012 hos anlægsentreprenøren, som fastholder forventningerne til hele året.
Koncernens nettoomsætning var i de første seks måneder af 2012 steget med 18,2 procent – til 1.222,8 mio. kr. mod 1.034,2 mio. i samme periode af 2011.
- Den aktuelle markedssituation samt ordrebeholdningssituationen ved indgangen til året har medvirket til en generel høj aktivitet i første halvår, oplyser Arkil og tilføjer:
- Udbudsmængden af nye projekter er med til at fastholde en tilfredsstillende aktivitet på det danske anlægsmarked.
Koncernens resultat var i første halvår bød forbedret med 21 mio. kr. og udgjorde således et underskud på 25,7 mio. kr. mod et underskud på 46,3 mio. kr. i samme periode sidste år.
Forventninger til hele 2012
Arkil opjusterer forventningerne til den samlede omsætning i 2012 en smule, så det nu forventes at andrage ca. 2,7 mia. kr. for hele året mod tidligere forventet 2,6 mia. kr.
Koncernens resultat for 2012 før skat forventes fortsat at blive i niveauet 10-30 mio. kr.