Biografombygning nærmer sig licitation
Den 12. september udbydes projektet for en ombygning af Den Gamle Biograf i Mariager som indbudt licitation.
- Salen er for lille til store musikarrangementer, så den skal være større, og så kommer der bedre og større køkkenfaciliteter, for det har man længe efterspurgt. Så vil toiletforholdene også få et løft - nu er der to toiletter, og der vil være i alt fem-seks stykker, hvoraf det ene vil være et handicaptoilet. Det leder mig til sidste punkt, som handler om, at der kommer bedre handicapforhold, forklarer arkitekt Martin Thomassen til Amtsavisen.dk.
Prisen for det samlede projekt ventes ifølge Jens Lykke, kultur- og fritidskonsulent i Mariagerfjord Kommune at løbe op i seks-syv mio. kr. Et mere præcist tal ventes at komme på bordet, når projektet den 12. september udbudes i indbudt licitation.
- Det bliver lidt spændende, for først derefter kender jeg økonomien for hele projektet - så jeg vil nødigt lægge mig fast på noget, siger Morten Thomassen til Amtsavisen.dk.