600 danske broer ramt af betonsygdom
Op mod 15 pct. af alle statens vejbroer risikerer i værste fald at skulle nedrives længe før den forventede udløbsdato.
Modelfoto/Colourbox
Af Rasmus Gregersen
Vejdirektoratet har netop screenet samtlige vejbroer for AKR og vurderer, at mellem 200 og 300 broer er i farezonen.
- Vi ser allerede i dag flere broer med AKR og forventer en betydelig stigning i de kommende år, siger vedligeholdelseschef i Vejdirektoratet Erik Stoklund til Ingeniøren.
Også Banedanmark har 200-300 'AKR-følsomme' broer, som der foretages systematisk overvågning af for at sikre rettidigt vedligehold.
- Vi har haft et par tilfælde, hvor vi måtte nedrive AKR-ramte broer, fordi det var for dyrt at udbedre skaderne, siger sektionschef Klaus F. Andersen.
200-250 mio. kr. til vedligehold årligt
Det er typisk broer fra byggeboomet i 1960'erne og 1970'erne, der rammes. Dengang blev beton produceret med sand med et for højt indhold af såkaldt porøs reaktiv flint. Denne bjergart reagerer særdeles aggressivt, når der trænger fugt ind i brokonstruktionen, og får populært sagt broen til at gå i opløsning indefra, forklarer Ingeniøren.
Først i 1987 blev kvalitetskravene til beton skærpet, så AKR-problemet blev løst, og derfor kan det forventes, at problemet for alvor slår igennem i de kommende år.
Vejdirektoratet forventer, at problemet fra 2020 vil være så massivt, at der årligt skal bruges 200-250 mio. kr. til vedligehold, hvilket er 25-50 pct. mere end i dag. Erik Stoklund understreger, at de udelukkende er små betonkonstruktioner som fx motorvejsbroer, der er ramt – ikke de store vejbroer.
