23948sdkhjf

TUN: Regeringens udspil om praktikpladser halter

Regeringen opnår ikke flere praktikpladser, men det stik modsatte, lyder kritikken fra Trælasthandlerunionens direktør, Palle Thomsen.
I regeringens finanslovsudspil lægges der op til, at virksomhederne i højere grad selv skal finansiere praktikpladser og i samme ombæring skolepraktikopholdene. Erhvervsuddannelserne kan til gengæld se frem til flere kroner til at højne kvaliteten af uddannelserne.

Men med tilbagetrækningen af den grønne renoveringspulje og afskaffelsen af BoligJobordningen påvirkes beskæftigelsen negativt i byggeriet, og det går ikke hånd i hånd med flere praktikpladser, mener Palle Thomsen, adm. direktør i Trælasthandlerunionen – TUN:

- Der er store hug til erhvervsstøtteordningerne i regeringens finanslovsforslag. Jeg har tidligere givet mit syn på forslaget om afskaffelsen af den grønne renoveringspulje, som vil koste arbejdspladser. Med det fremsatte forslag om praktikpladsordningen pålægger man endnu flere omkostninger til byggeriets udøvende virksomheder. Regeringen opnår ikke flere praktikpladser, men det stik modsatte, siger han.

TUN-direktøren understreger, at der ligger rigtigt mange positive elementer i at højne kvaliteten på erhvervsuddannelserne. En væsentlig del af uddannelserne er dog, at eleverne i sidste ende skal bruge en praktikplads for at kunne færdiggøre deres uddannelse.

- Det er positive takter, at regeringen sætter ind for at hæve niveauet på erhvervsuddannelserne, men jeg kan ikke rigtig se sammenhængen i, at virksomhedernes incitamenter til at udbyde praktikpladser i samme ombæring nærmest fjernes totalt, slutter Palle Thomsen.

I juni 2012 var der ca. 3.700 elever, der hverken havde en uddannelsesaftale eller var i skolepraktik.

Det foreslår regeringen:
Med finanslovforslaget for 2013 lægger regeringen op til at afsætte 500 mio. kr. årligt i perioden 2013-2016 til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne og til kommunernes vejledningsindsats mv. Ud af de 500 mio. kr. vil ca. 430 mio. kr. blive udmøntet direkte til erhvervsuddannelserne.

Herudover afsætter regeringen en reserve på 300 mio. kr. i 2013 til styrkelse af uddannelsesområdet. Heraf afsættes 180 mio. kr. i 2013 til at videreføre initiativer fra praktikpladsaftalen for 2012. Den resterende del af reserven afsættes til øvrige initiativer på uddannelsesområdet.

Regeringen lægger op til, at reserven finansieres ved en omlægning af Arbejdsgivernes ElevRefusion (AER). Med omlægningen afholder arbejdsgiverne fremover udgifterne til skolepraktikydelse og de samlede udgifter til VEU-godtgørelse. Omlægningen skaber en klarere arbejdsdeling mellem staten og arbejdsgiverne, hvor staten løfter uddannelsesindsatsen for ledige og dem med de ringeste kvalifika...Som en overgangsordning fastholdes en mindre udgave af præmie- og bonusordningen i 2013, som evt. kan målrettes unge.

Regeringen vil i efteråret 2012 nedsætte et erhvervsuddannelsesudvalg, der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter skal fremlægge konkrete anbefalinger til langsigtede og holdbare løsninger på praktikpladsområdet, herunder modeller for målretningen af erhvervsuddannelserne mod unge under 25 år. Udvalget skal desuden pege på nye tiltag, som styrker og videreudvikler de nuværende tilbud på erhvervsuddannelsesniveau i voksen- og efteruddannelsessystemet, hvor ufaglærte voksne kan få et målrettet tilbud bl.a. baseret på erhvervede kompetencer.

Find hele finanslovsudspillet på www.fm.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111