23948sdkhjf

Afsætter 1 milliard til nye dagtilbud, skoler og plejecentre

Allerede fra næste år og frem til 2026 er der sat 1 mia. kr. til syv nye daginstitutioner, to nye skoler, omkring 70 nye plejeboliger samt en række om- og tilbygninger på eksisterende byggerier i Skanderborg Kommune.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra den østjyske kommune, hvor politikerne nu har indgået en budgetaftale.

I denne budgetperiode har Skanderborg Kommune dermed også fortsat et af landets største anlægsbudgetter set i forhold til kommunens størrelse.

Samlet afsættes der de næste ti år 1,6 mia. kr. til daginstitutioner, skoler, plejecentre, idrætsfaciliteter, infrastruktur med videre.

"Forligskredsen har bevidst valgt at prioritere et stort anlægsbudget i de kommende år, da det er nødvendigt for at sikre den kommunale service til alle børn, skoleelever og ældre i Skanderborg Kommune," lyder det i budgetaftalen.

Partierne bag budgetaftalen er enige om at finansiere byggeaktiviteterne de næste fire år ved at bruge 416 mio. kr. af kommunens kassebeholdning. Tidligere beregninger viser, at kassebeholdningen vil vokse igen fra 2028, blandt andet på grund af faldende afdrag på lån, som Skanderborg Kommune tidligere har optaget.

Forligskredsen bag budgetaftalen består af Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08