23948sdkhjf

Loxam åbner afdeling nummer 20

Der bliver masser af bygge- og anlægsprojekter i Københavns nye bydel i Nordhavnen, og det har fået Loxam til at etablere sig i området.
Nu får de mange entreprenører, håndværkere og anlægsfirmaer, som skal være med til at realisere den nye bydel i Københavns Nordhavn, mulighed for at leje maskiner og materiel tæt på byggepladsen. Loxam Danmark åbner fredag den 31. august en ny afdeling på Skudehavnsvej 7, som bliver den 20. i rækken på landsplan.

Vil være tæt på kunderne
- I Nordhavnen er der jo allerede fuld gang i udviklingen af bydelens første nye bykvarter, Århusgadekvarteret, som kommer til at rumme 7.000 arbejdspladser og 2.500 beboere. Desuden er opfyldningen til nye havneanlæg og modtagelse af krydstogtskibe i gang, så der sker en masse herude, siger Clauz Hewalo, der er leder i Loxam KBH Nordhavn, som den nye afdeling kommer til at hedde.

- Nordhavnen vil blive udbygget i løbet af de næste 40–50 år, og fuldt udbygget kan 60-80.000 mennesker komme til at bo og arbejde i bydelen. Der kommer altså til at foregå en masse byggeri og anlægsarbejde – og trenden er, at den slags firmaer i højere grad lejer end ejer det nødvendige materiel og maskinerne. Derfor er det naturligt for Loxam at være her – så tæt på vores kunder som muligt, fortsætter han.

Straks-levering af mindre maskiner
Den nye afdeling bliver en såkaldt Pick-up afdeling, hvorfra kunderne kan hente og få leveret mindre maskiner og trailerenheder, mens større maskiner og materiel kan bestilles til levering fra nogle af Loxams større afdelinger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105