23948sdkhjf

Tidligere Barslund-direktør lander toppost i Sanistål

Sanistål har ansat en erfaren profile fra den danske grossistbranche som ny direktør for VVS Marked. 

56-årige Henrik Krabbe, der var adm. direktør i anlægsentreprenøren Barslund frem til konkursen i november 2021, skal gøre Sanistål til den absolut førende grossist i Danmark. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Dermed får han ansvaret for alt salg til installatører herunder VVS-kunder, entreprenører og el-installatører, ligesom han bliver ansvarlig for driften og udviklingen af Saniståls butikker over hele landet.

- Vi skal være til rådighed via de salgskanaler, som kunderne ønsker, og desuden skal vi gøre os attraktive over for andre brancher, som i dag ikke kigger i retning af Sanistål, når de skal købe varer, siger Henrik Krabbe, der 1. oktober tiltræder som ny direktør for VVS Marked i Sanistål, i pressemeddelelsen.

En sværvægter

Adm. direktør Claudio Christensen udtrykker sin begejstring for, at Henrik Krabbe nu bliver en del af den udvidede direktion i Sanistål.

- Henrik er en sværvægter inden for vores branche, og han kommer med nogle kompetencer, som vi i høj grad kan bruge i Sanistål. Han er stærk inden for forretningsudvikling med fokus på vækst, procesoptimering, kundefokus og digital transformation. Han har en unik forståelse for at superoptimere krydsfeltet mellem salg, butikker, sortiment og pricing, siger Claudio Christensen i meddelelsen.

Henrik Krabbe kommer til Sanistål med omfattende erfaring fra en række direktørstillinger i blandt andet bygge- og entreprenørbranchen, hvor han i perioden januar 2020 - december 2021 var adm. direktør i Barslund, og fra VVS-grossistbranchen, hvor han i næsten ti år fra 2010-2020 havde forskellige direktørposter i Brdr. A&O Johansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094