Ejendomsudvikler bygger dagligvarebutik i Søndersø
Evea Danmark har købt en 5.000 kvadratmeter stor kommunal grund på Nordfyn med henblik på at opføre en dagligvarebutik på matriklen.
Det er planen, at der her skal bygges en ny Fakta-forretning, skriver Fyens Stiftstidende.
Byggeriet af den nye dagligvarebutik påbegyndes umiddelbart efter firmaets overtagelse af grunden og det forventes, at den nye Fakta slår dørene op umiddelbart før sommerferien i 2013.