23948sdkhjf

Ingen krise i altanbranchen

Lystrup-virksomheden MiNALTAN mærker ikke meget til den økonomiske krise i den østjyske byggebranche. Tværtimod oplever virksomheden en stigende efterspørgsel.
Det er ikke meget den kun fem år gamle Lystrup-virksomhedem, MiNALTAN, mærker til krisen i den østjyske byggebranche. Tværtimod har virksomheden, der i dag beskæftiger 20 ansatte, rigeligt at se til. Inden for de seneste 2-3 år har virksomheden nemlig oplevet en kraftig stigning i salget af altaner. Det skriver P4 Østjylland.

Så selvom folk måske ikke har så mange penge mellem hænderne som tidligere – eller i hvert fald er mere tilbageholdende med at bruge dem – så bruger de tilsyneladende gerne penge på altaner.

- Det er der noget, der tyder på. Der er mange boligforeninger, som har afsat pengene, og som har snakket om det i flere år. Så derfor har de lysten og midlerne til at få købt en altan, fortæller direktør for MiNALTAN, Jonas Juul-Olsen, til P4 Østjylland.

Men selvom virksomheden holder til i Lystrup ved Aarhus, er det nu ikke primært aarhusianerne, der efterspørger virksomhedens altaner, men derimod folk i hovedstaden.

- Jeg tror simpelthen, det er fordi, Aarhus primært er en studieby. Så de folk, der køber lejlighed i Aarhus, gør det primært for en begrænset periode - hvorimod køber du en lejlighed i København, så er det, fordi du har tænkt dig at blive boende i mange, mange år, siger Jonas Juul-Olsen til P4 Østjylland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109