Sjællandsk smedevirksomhed konkurs
Rødovre-virksomheden Cuma A/S er blevet erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten.
Den sjællandske smedevirksomhed har rødder helt tilbage til 1921 og har gennem alle årene været specialiseret i stålkonstruktioner, industrielle røranlæg, bygningssmedearbejde samt reparation og vedligeholdelse af branddøre, ståldøre med videre.
I de seneste år har virksomheden dog kørt med røde tal på bundlinjen, og i 2011 blev det til et underskud før skat på 2,4 mio. kr. Ved udgangen af regnskabsåret var selskabets egenkapital negativ med 86.703 kr.