Gang i ny politistation i Hobro
Politidirektør Elsemette Cassøe tog den 22. august første spadestik til den nye politistation i Hobro, som byggefirmaet Ole Grønlund står for at opføre.
Politidirektør Elsemette Cassøe stod for første spadestik til politistationen. Den bliver arbejdsplads for 80 ansatte, når stationen efter planen står færdig den 1. august næste år. Det skriver TV2 Nord.
Opførelsen af den nye station, som koster ca. 35 mio. kr., står byggefirmaet Ole Grønlund for . Firmaet udlejer så bygningerne til politiet de følgende 15 år for ca. 3 mio. kr.
Hobro Politistation er placeret i bæltet langs Nordre Ringvej nord for Hobro centrum. Stationen består af to bygninger, stationen og et garageanlæg. Stationen får dermed en U-form i to plan.