To nye ordrer til Ambercon
Den nordjyske virksomhed skal levere betonelementer til to større byggeprojekter i henholdsvis København og Aarhus.
På Havneholmen i København skal Ambercon skal levere elementerne til Plaza 1, der er den første af tre kontorbygninger med tilhørende parkeringskælder.
KPC er entreprenør på opgaven, mens Rambøll og Bystrup Arkitekter er tilknyttet som rådgivere. Elementmontagen er planlagt fra oktober/november 2012.
Den anden ordre omfatter levering og montering af etape 3 og 4 til Åhusene i Aarhus. De to etaper består af tre højhuse, alle i 10 etager, samt en parkeringskælder på 1.300 m².
Højhusene er placeret centralt i Aarhus, tæt på kulturattraktioner og banegården, og opføres af Kaj Ove Madsen i samarbejde med arkitektfirmaet Gudnitz & Partnere og ingeniørfirmaet Moe og Brødsgaard.