23948sdkhjf

NCC ser muligheder på to områder og hyrer ny direktør

Entreprenørkæmpen satser på boligbyggeri øst for Storebælt og skærper samtidig indsatsen på erhvervsbyggeri

NCC i Danmark skærper nu indsatsen på to områder, hvor entreprenørkoncernen øjner vækstmuligheder i fremtiden.

Det ene satsningsområde er boligbyggeri, hvor NCC’s forretningsområde Building i Danmark gennem nogle år har oplevet stor vækst, især i Østdanmark. Og da der fortsat er vækst i sigte, er det besluttet at øge virksomhedens fokus på boligbyggeri, skriver NCC i en pressemeddelelse. 

NCC har derfor ansat en ny direktør, Esper Christophersen, der skal fokusere på boligprojekter med henblik på at øge NCC’s markedsandel på boligområdet.

- Vi har udviklet stærke kompetencer inden for high-end boligprojekter, og ser samtidig et uindfriet potentiale i det bredere boligmarked og i konceptbyggeri på boligområdet, udtaler Palle Bjerre Rasmussen, direktør for NCC Building DK.

Esper Christophersen får som direktør ansvar for at udvikle boligbyggeriet. Han kommer med solid erfaring fra branchen med erfaring fra entreprenørsiden hos MT Højgaard, hvor han ifølge sin LinkedIn-side har været ansat sammenlagt i mere end 20 år.

Derudover har han gjort karriere hos BAM Danmark og fra bygherreside hos ATP Ejendomme. 

Fortsat potentiale

Esper Christophersen vil referere til Palle Bjerre Rasmussen og indgå i Building Danmarks ledergruppe, fremgår det. Satsningen på boligbyggeri sker ifølge NCC samtidig med, at det stærke fokus på erhvervsbyggeri fastholdes og udvikles.

- På trods af udfordringerne omkring situationen i Ukraine, inflation og rentestigning, som naturligvis også har påvirket boligmarkedet, viser analyser af pipeline og markedstal, at der fortsat er et potentiale på boligmarkedet såvel som inden for erhvervsbyggeri, skriver NCC. Esper Christophersen har første arbejdsdag mandag den 5. september.

Se nøgletal for:
Læs mere om: NCC NCC Building
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.891