Thy-tømrer i nyt samarbejde
Tømrermester Søren Denker fra Elsted Tømrer og Snedker A/S har indgået samarbejde med Papirisolering Danmark.
Tømrermester Søren Denker fra Elsted Tømrer & Snedker er dermed blevet en del af Papirisolering Danmarks landsdækkende netværk af autoriserede isolatører. Aftalen indebærer også, at Søren Denker har eneret i Thy, Mors, Thyholm og det meste af Salling på papirisolering fra det østrigske firma Thermofloc.
- Det giver både os og kunden en stor sikkerhed, at vi som isolatører er en del af et internationalt netværk, hvor vi altid har mange erfaringer at trække på, og hvor årlig efteruddannelse er krævet, fortæller Søren Denker.
Kontrol udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut
Papirisolering Danmark, der har opbygget et totalt system omkring papirisolering. Centralt i systemet er en isoleringsattest, der sammen med en medfølgende police er kundens garantibevis for korrekt udført isoleringsarbejde. Isoleringsattesten er en kvalitetskontrol, der er lavet i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut.
- Vi blæser granuleret papirisolering ind på lofter, bjælkelag og i hulmure. Det gør at isoleringen altid slutter helt tæt uden kuldebroer og sikrer det bedste resultat, siger Søren Denker.
Han fortæller, at de ved hulmursisolering kun laver et ganske lille hul i muren, hvor isoleringsmaterialet blæses ind. Det betyder at en hulmursisolering typisk tager en dags arbejde på et standard-hus, og at en loftisolering kan overstås på få timer.