23948sdkhjf

Nye krav skal højne elektrikernes image og faglighed

Unge skal opfylde klar faglige krav, hvis de vil ind på elektriker- eller andre erhvervsuddannelser, mener Tekniq. Kombineret med kvoter skal det sikre en praktikpladsgaranti.
Kravene til erhvervsuddannelserne skal skærpes. Dels for at øge forbedre uddannelsernes image, dels for at signalere til unge, at det kræver noget at gennemføre en erhvervsuddannelse. Sådan lyder det fra Tekniq:

- For det første skal der gøres op med, at erhvervsuddannelser er for alle uanset forudsætninger. Det kræver noget at blive håndværker, og derfor er der brug for visse kundskaber, for overhovedet at komme ind på et grundforløb, siger Tina Voldby, underdirektør i Tekniq til Licitationen.

Forslaget om øgede krav til erhvervsuddannelserne kommer i forbindelse med forhandlingerne med børne- og undervisningsminister Christine Antorini om, hvordan der kan skabes reel praktikpladsgaranti.

Kvoter og karakterer
Konkret går kravene, som Tekniq ønsker at opstille, på et generelt adgangskrav til erhvervsuddannelserne grundforløb. Ligeledes ønskes differentierede krav for at komme ind på de enkelte hovedforløb, når grundforløbet er bestået.

- Hvis vi tager for eksempel elektrikeruddannelsen, så forestiller vi os et krav på minimum 7 i matematik og 4 i fysik, og så er det i den forbindelse ligegyldigt, om karaktererne er opnået i folkeskolens 9. klasse eller man har brugt sin fritid og taget en ny prøve, siger Tina Voldby til Tekniq.

Endeligt skal der også indføres et kvotesystem, så antallet af lærlinge stemmer overens med behovet for arbejdskraft hos de respektive faggrupper. Kvotesystemet kombineret med de skærpede adgangskrav skal samtidig gøre det muligt at skabe en reel praktikpladsgaranti.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143