Håndværkerportal laver strategisk partnerskab med DBA
Håndværkerportalen 3byggetilbud.dk og handelspladsen DBA, skal sammen formidle flere bygeopgaver ud blandt danske håndværkere.
Samarbejdet betyder, at 3byggetilbud.dk bliver eksponeret for mere end 20 mio. brugere på dba.dk frem til udgangen af 2022.
- Fornyelse af boligen er et centralt omdrejningspunkt for mange af brugerne på DBA, og der er derfor et naturligt interesse-overlap blandt 3byggetilbud.dk’s og DBAs brugere, der gør kampagnen særligt interessant, siger Martin Borgstrøm, adm. direktør hos 3byggetilbud.dk.
Partnerskabet skal på sigt også udfoldes i forskellige former for indhold, der behandler de to firmaers fælles omdrejningspunkter.
Ambition om 220.000 opgaver
3byggetilbud.dk har en strategi om, at virksomheden skal formidle 220.000 byggeopgaver årligt. Og her kommer partnerskaber som dette med DBA til at spille en central rolle.
- DBA har en enorm viden om brugeradfærd. Den kan vi lære meget af og gøre brug af. Det ser vi frem til, ligesom vi glæder os til at se, hvor partnerskabet kommer til at bringe os hen, siger Martin Borgstrøm.
3byggetilbud.dk håndterede sidste år over 70.000 byggeopgaver i Danmark og har et netværk af cirka 1.600 håndværkere tilknyttet.
Familieforetagende
Det er ikke helt tilfældigt, at de to virksomheder har indgået et strategisk partnerskab. Parterne er nemlig i familie med hinanden. Begge er begge ejet af norske Schibsted, der også står bag Bilbasen, Mybanker og Lendo.
- Det er første gang, at vores nye ejerforhold bliver brugt til et strategisk partnerskab af denne her skala. 3byggetilbud.dk og DBA er et genialt match, fordi de begge er danskernes foretrukne, når boligen skal fornyes, siger Martin Borgstrøm, som bakkes op af handelspladsens talsperson:
- Denne kampagne er en måde, hvorpå vi kan oplyse vores brugere om, at vi nu tilbyder dem en dedikeret platform, hvor byggeopgaver og løsningerne på dem, kan mødes, siger Julie Schoen.