23948sdkhjf

Elementproducenten Ambercon afholder ”Arkitekturens Dage” i april/maj

Elementproducenten Ambercon har oplevet en meget stor interesse for sin banebrydende innovation TreeCrete, der blev introduceret i 2022. TreeCrete er noget af det, der præsenteres på ”Arkitekturens Dage” tre dage i april og maj på Ambercons fabrik i Støvring.

Man kommer ikke udenom, at 2022 var et udfordrende år for størstedelen af den danske byggesektor med voldsomme prisstigninger på energi og materialer og i løbet af året markante rentestigninger - en cocktail, der har skabt bekymring om en mulig kommende recession. Også den familieejede elementproducent Ambercon mærkede de hårde betingelser. Indtjeningen faldt fra 37,3 mio. kr. i 2021 til 21,8 mio. kr. i 2022.

Men for Ambercon, der konstant arbejder med udvikling og investering i nye produkter og bæredygtige tiltag, var der et lyspunkt i 2022, der giver grobund for optimisme langt ud i fremtiden.

”Vi præsenterede TreeCrete - et nyt facadeelement, hvor beton og stål for hovedpartens vedkommende er erstattet af træ. I TreeCrete er den stålarmerede betonbagvæg erstattet af CLT, der har et væsentligt lavere CO2-aftryk. Efter vores opfattelse kan TreeCrete blive en gamechanger i bestræbelserne på at nå de ambitiøse mål om et lavere CO2-aftryk i Danmark og dansk byggeri,” siger Keld Kristensen, Key Account Manager i Ambercon.

Der har været overvældende stor interesse for at høre og se mere om de prototyper med produktet, der er opstillet på fabrikken i Støvring syd for Aalborg. Det vælter ind med mange henvendelser hver uge fra bygherrer, arkitekter og øvrige rådgivere. De første ordrer er snart i hus, men egentlig storskalaproduktion afventer de endelige ETA-godkendelser, som Ambercon forventer at få i slutningen af 2023. Ambercon er i fuld gang med at investere i nyt produktionsudstyr, der enten placeres på den nuværende adresse eller i en ny fabrikshal, så virksomheden er klar, når markedet for alvor kommer op i gear.

”Arkitekturens dage” i april/maj

For at imødekomme den store interesse afholder man også ”Arkitekturens Dage” tre dage i april og maj, hvor TreeCrete præsenteres på Ambercons fabrik i Støvring. Arrangementet holdes i samarbejde med Petersen Tegl A/S og vil også byde på nye perspektiver på murstenenes rolle og muligheder i byggeriet. Der er sendt invitationer ud til de førende aktører inden for byggeriet i Danmark.

”Vores TreeCrete reducerer CO2-aftrykket og giver arkitekterne en designmæssig bevægelsesfrihed, men det ser også godt ud. Det er vigtige elementer i vores verden, hvor æstetik også er bæredygtigt. For hvis et byggeri er æstetisk smukt, så kommer det til at stå i mange år uden at blive revet ned,” siger Keld Kristensen.

Ambercon har også lavet en ny strategiplan for nylig, og udgangspunktet var en undersøgelse, hvor man spurgte entreprenører, arkitekter, bygherrer og ingeniører om deres fremtidige behov ud fra en bæredygtighedsbetragtning. 

”Vi definerede selvfølgelig en masse behov ud fra de svar, vi fik. Men det interessante ved undersøgelsen var, at 80 pct. af de behov, der fremgik af svarene, gik på samarbejde. Der er et generelt meget stort behov for, at man skal samarbejde på en anden måde. Det falder helt i tråd med den opfattelse, vi har. De ambitiøse mål, som regeringen har sat sig for omkring bæredygtighed, kan kun nås ved samarbejde, hvor man deler viden og erfaringer og i fællesskab finder stadig bedre løsninger,” slutter Keld Kristensen.

Om Ambercon

Siden etableringen i 1965 har Ambercon været familieejet, i konstant vækst og indtager i dag positionen som en af Danmarks førende betonelementproducenter.​

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078