23948sdkhjf

Karakteristisk plejehjem omdannes til lejligheder

I Aalborg er byggefirmaet Multibyg i gang med at ombygge det tidligere plejehjem Hasserishave til 24 nye lyse lejligheder.
Kun en tom skal står tilbage af det tidligere plejehjem Hasserishave i Aalborg-bydelden Hasseris. Her er Multi-Byg nu ved at ombygge de gamle bygninger til nye lejligheder. Det skriver Midt-Vest Avis.

Bag projektet, som løber op i ca. 80 mio. kr., står ejendomsselskabet Palle Ørtoft. Her forventer man, at byggeriet er færdigt og lejlighederne klar til indflytning den 1. marts næste år.

Hvorvidt der bliver tale om 22 eller 24 lejligheder er endnu ikke afklaret, da ideen om en lægeklinik i stueetagen muligvis opgives for i stedet at give plads til to ekstra lejligheder.

Hensyn til arkitekturen
Valget af en ombygning af det gamle plejehjem, så de ydre rammer bevares og indrettes på ny, frem for nedrivning og nybyggeri bunder i både økonomiske og arkitektoniske hensyn:

- Det havde kostet omtrent det samme at rive Hasserishave ned og bygge nyt i stedet, men arkitektonisk var bygningerne så karakteristiske og indgår så godt i området, at de var værd at bevare, forklarer bygherren Palle Ørtoft til Midt-Vest Avis.

Valget af KPF Arkitekter Aalborg som arkitekt på projektet skyldes således kombinationen af kravet om store, lyse lejligheder og ønsket om at bevare bygningernes arkitektoniske særpræg.

Lejlighederne i Hasserishave bliver på mellem 86 m² og 186 m².
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097