23948sdkhjf

Nyborg Slot-renovering på vej mod mulig redning

Efter to års stilstand kan Nyborg Slot-projektet langsomt være på vej på skinner igen

Den kuldsejlede renovering af Nyborg Slot er måske på vej i gang igen.

Det er ifølge DR P4 Fyn og TV2 Fyn konklusionen oven på et møde mellem Nyborg Kommune, Østfyns Museer, Slots- og Kulturstyrelsen og Real Dania, som står bag den godt 320 mio. kr. dyre renovering.

- Vi er i hvert fald kommet et afgørende skridt på vejen, siger museumsinspektør på Østfyns Museer Mette Ladegaard Thøgersen til DR P4 Fyn, som dog tilføjer, at der stadig er "snublesten, så vi er langt fra i mål endnu".

Der stadig er "snublesten, så vi er langt fra i mål endnu Mette Ladegaard Thøgersen, museumsinspektør på Østfyns Museer

Nyborg Slot-projektet, som blandt består i at lave en ny borgfløj med et formidlingscenter, har været lagt på is, siden Miljø- og Fødevareklagenævnet i december 2020 erklærede, at en dispensationen fra museumsloven var ugyldig. Efterfølgende blev projektet yderligere udfordret af, at AP Møller Fonden valgte at forlade projektet på grund af forsinkelserne.

Mangler millioner

At der nu lyder mere positive toner, skyldes ifølge TV2 Fyn blandt andet at kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S) mandag har meddelt, at staten gerne vil betale sin andel af en fordyrelse fra forsinkelserne på 20,4 mio. kr.

Ministeren erklærede sig således i Fyens Stiftstidendes Nyborg-sektion ”parat til at finde nogle flere penge, hvis også de andre parter gør det samme."

En anden udfordring er dog, ifølge DR P4 Fyn, at der mangler yderligere 60 mio. kr. i finansiering, som AP Møller Fonden tog med sig, da fonden forlod projektet. 

Og det er ifølge mediet stadig ikke afklaret, hvordan man finder pengene, og hvem af parterne bag renoveringen, der har ansvaret.

Om 14 dage skal parterne mødes igen for at fortsætte deres drøftelser.

Museumsloven bremsede planerne for Nyborg Slot

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093