23948sdkhjf

24 nye plejeboliger i Tistrup

Et team bestående af Arkitektfirmaet Frost Larsen, H. Lindquist Arkitekter og Grontmij har vundet totalrådgiverkonkurrencen for Tistrup Plejecenter, der omfatter 24 boliger.
Totalrådgivningen på et nyt, 2.400 m² stort plejecenter i Tistrup mellem Varde og Grindsted er lagt i hænderne på et team bestående af Arkitektfirmaet Frost Larsen, H. Lindquist Arkitekter og Grontmij.

Plejecentret tæller 24 boliger samt fællesfaciliteter. Der er lagt stor vægt på hjemlighed i plejecenteret, og boligerne er samlet i tre mindre boenheder med fælles dagligstuer mellem boligerne, så gangarealer integreres i opholdsarealerne.

Fællesfaciliteterne omfatter blandt andet træningscenter, spisestue samt dagcenter og festlokale og administration med kontor, møderum og personalefaciliteter. Det fremgår af arkitektfirmaet Frost Larsens hjemmeside.

Byggeriet udføres i et plan og uden kælder. Der anlægges desuden gårdrum og haveanlæg med internt stisystem. Byggeriet opføres under krav i henhold til BR-10, energikrav dog i henhold til BR-20.

Byggestart er sat til medio september 2012 - med forventet aflevering primo juni 2013

Fakta:
Bruttoareal: 2.400 m²
Bygherre: Varde Kommune
Arkitekt: Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S og H. Lindquist arkitekter ApS
Ingeniør: Grontmij A/S
Landskabsarkitekt: Birgitte Henningsen MAA

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093