Kellmann VVS og Blik vinder ordrer på energiprojekt
Energitjek og rådgivning om energirenoveringer via det offentlig-private energiprojekt i Sønderborg, Project Zero, har kastet ordrer til en værdi af 50 mio. kr. af sig.
I energitjekket ligger også rådgivning om mulige energirenoveringer, og det er kommet lokale håndværkere til gode. 65 procent af de mere end 700 boligejere, der har fået gennemført energitjekket, har valgt at afgive ordrer til en lokal håndværker. De godt 350 ordrer har en værdi af ca. 50 mio. kr. Heraf er ordrer for 40 mio. kr. er gennemført. Det skriver DR Syd.
God timing
Blandt de heldige er Kellmann VVS og Blik på Sydals.
- Vi har det helt klart kunne mærke det på ordretilgangen, så vi synes, at det er et kanon godt initiativ, siger ejer Frank Kellmann til DR Syd og tilføjer:
- De kom på det helt rigtige tidspunkt. Det tror jeg mange lokale håndværkere har nydt godt af, siger Frank Kellmann.
Kellmann VVS og Blik havde i 2011 et overskud efter skat på knap 130.000 kr. og en bruttofortjeneste på 5,1 mio. kr.