23948sdkhjf

Integreret rådgivning fører til hurtig proces for ny bypark

Én rådgiver gennem hele forløbet har sikret en effektiv udviklingsproces i omdannelsen af Marias Plads i Vejle fra p-plads til en moderne bypark.
Første spadestik er netop taget af minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, til den nye Marias Plads, som skal give vejlenserne en attraktivt park til aktiviteter som afslapning, picnic, boldspil, dans, leg samt rulleskøjte- og skøjteløb.

De første skitser til projektet blev slået af rådgivningsvirksomheden Bascon, der lige siden har været med i videreudviklingen af projektet, herunder også projektering og udbudsmateriale for Vejle Kommune.

- Allerede tidligt i processen har vi haft flere af vores interne kompetencer i spil lige fra landskabsarkitekter til ingeniører. Det har ikke alene betydet, at vi har været i stand til at løfte opgaven fra start til slut. Det har også sikret Vejle Kommune en hurtig proces, hvor værdifuld viden og gode idéer ikke er gået tabt i en overdragelse mellem forskellige aktører, fortæller landskabsarkitekt Mads Peder Rasmussen fra Bascon.

Projektet er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Lokale- og Anlægsfonden, der begge har været en del af udviklingen sammen med Vejle Kommune og Bascon. Derudover har Ravn Arkitektur designet bygninger, mens billedkunstner René Schmidt står bag den kunstneriske udsmykning af parken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074