23948sdkhjf

Sjællandsk udvikler løfter bundlinjen: Direktør peger strategiske valg

Det forgangne år bød på endnu et pænt millionoverskud for Mayland Holding CPH ApS, moderselskabet bag ejendomsudvikleren Maycon A/S i Næstved.

Med Anders Mayland Olsen bag rattet og projektudvikler Bjarne Mayland i passagersædet præsterede selskabet at øger overskuddet efter skat til 56 mio. kr. fra 50 mio. kr. året forinden. Det var dog stadig noget vej fra de 89 og 69 mio. kr., som fremgik på bundlinjen i henholdsvis 2019 og 2018.

2021-resutatet får mærkatet ”tilfredsstillende” af ledelsen, en melding koncernens adm. direktør uddyber:

– Det strategiske fokus tilpasses løbende under hensyntagen til langsigtede og markedsmæssige forandringer og den bæredygtige udvikling, der sker i øvrigt, omend vores overordnede fremgang i høj grad skyldes en strategi, hvor gennemarbejdede analyser og korte beslutningsprocesser er i centrum, når vi investerer i ejendomme og byggerier. Lyder det fra Anders Mayland Olsen i en pressemeddelelse om 2021-regnskabet.

– Sammen med en mindre men dygtig medarbejderstab muliggør det, at vi kan agere agilt, kompetent og professionelt ved nye investerings- og forretningsmuligheder inden for grunde, ejendomme og byggeri, og dem vil vi fortsat bero på i 2022, tilføjer den adm. direktør for Mayland-koncernens 32 selskaber.

Han uddyber, at koncernen har styrket sin organisation med ansættelse af teknisk direktør Jackie Hansen, der kommer fra en stilling som projektchef hos Moe. Organisationen får endnu et løft med ansættelsen af en asset manager, der ventes offentliggjort efter 1. august.

Fokus på Sjælland og Storkøbenhavn

Maycon og koncernens aktiviteter vil ifølge et brev til samarbejdspartnerne også i de kommende år være fokuseret på udvikling af erhvervs- og boligprojekter omkring Storkøbenhavn, og i de større og mindre provinsbyer som Ringsted, Haslev, Rønnede, Næstved og Vordingborg, Sorø og Holbæk.

Ifølge planerne kommer 2022 blandt andet til at byde på færdiggørelse af projekterne Baunehøj Park i Næstved, Nymarkshaven i Fredericia, Kasernebyen i Ringsted, ferieboliger i Mullerup Havn ved Slagelse/Kalundborg samt påbegyndelse af Grøndals Have i Haslev samt trafikcentret Stop 37 og Golfhaven i Rønnede.

Desuden arbejdes der på at realisere projekterne Havnefronten og Marina Husene i Vordingborg samt Baldershaven i Ringsted, der alle blev projekt-udviklet i 2021.

Mayland Holding CPH ApS
Regnskabsår 2021 2020
Valuta mio. kr. mio. kr.
Bruttofortjeneste 9,6 13,5
Resultat af primært drift 77,5 56,0
Resultat før skat 69,9 49,7
Årets resultat 55,7 50,0
Egenkapital 464 409
Antal ansatte 9 7
Kilde: CVR

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094