23948sdkhjf

Vindueskoncern følger dansk strømpil efter rekordår

Artikel og rubrik er rettet 4. juli, 11.27. Det fremgik tidligere, at Mads Storgaard Mehlsen ser en afmatning på det danske marked. Det er ikke korrekt. Building Supply beklager fejlen.

Svenske Inwido, der er ejerkoncernen bag en række danske vinduesproducenter, kunne i april præsentere sit bedste årsregnskab til dato. Nu viser friske regnskaber fra de danske datterselskaber, at fire ud af fem tegnede sig for fremgang i regnskabsåret, der var præget af travlhed og stigende priser.

Til Nordjyske fortæller Mads Storgaard Mehlsen, adm. direktør hos Inwido Danmark, at det har været et svært marked, der har krævet løbende justering af salgspriserne.

– Vi er glade for, at vores fabrikker har leveret tilfredsstillende resultater. Det er gået stærkt det seneste år, hvor der har været en enorm høj byggeaktivitet - som nogle endda har kaldt overophedet, lyder det fra direktøren, der tiltrådte 1. april i år.

Inwido Danmark-koncernens fem selskab 2021 - Infogram

Inwido-direktøren beretter om en høj ordreindgang gennem året, der fortsatte i første kvartal af 2022, og ifølge Mads Storgaard Mehlsen er det danske marked en strømpil for udviklingen.

– Reaktioner som følge af økonomien kommer altid lidt før i Danmark sammenlignet med Norge og Sverige - bland andet som følge af de kundetyper, vi leverer til. Så hvis vi ser en afmatning i Danmark, forventer vi også, at det kan ske i Norge og Sverige, siger Mads Storgaard Mehlsen.

Han understreger dog, at de mere end 700 ansatte, der er beskæftiget på tværs af KPK, Frovin, Outrup, Outline og Bøjsø, for nuværende ikke skal frygte at miste jobbet.

– Vi følger naturligvis situationen, men det er ikke sådan, at medarbejderne bør være nervøse for deres job. Medarbejderne har haft rigtig travlt, og nu kommer de bare ned i et mere almindeligt tempo, siger Mads Storgaard Mehlsen.

Inwido Danmark A/S 2021 - Infogram

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141