23948sdkhjf

Udvider på kanten af nedgangstider: Raunstrup-selskab vil fordoble omsætningen

Entreprenørkoncernen Raunstrups gren for bygningsservice, Raunstrup Bygningsservice A/S, har vokseværk. Ambitionen er en udvidelse af den landsdækkende tilstedeværelse og en fordobling af omsætningen i løbet af fem år

Det skriver den Enemærke & Petersen-ejede entreprenørkoncern i en pressemeddelelse.

Første skridt i den retning er nu taget med ansættelsen af Caspar Sejer Dandanell Nielsen som markedschef for segmentet Inventar i en nystartet markedsorganisation, der har i alt fem segmenter.

Caspar Sejer Dandanell Nielsen kommer med erfaring indenfor køkkenservice og er tidligere leder for Raunstrup Bygningsservices køkkenafdeling på Sjælland. Nu skal han lede Inventar-segmentet, som det er planen at udvide og udvikle til hele landet.

– Det er tydeligt, at nytænkning bliver prioriteret højt. Med markedsorganisationen kombinerer vi netop innovation med kompetencer og erfaring, og vi sætter helt nye standarder for branchen, lyder det fra Caspar Sejer Dandanell Nielsen i pressemeddelelsen.

Omsætningen skal fordobles

Markedsorganisationen blev søsat i starten af året og skal udvides til de fem segmenter Inventar, Forsikring & fugt, Detail, Glas og Entreprise. Med udvidelsen forventer man samtidig at ansætte yderligere markedschefer til de andre segmenter.

Indenfor fem år skal omsætningen være fordoblet i de fem segmenter.

– Frem mod 2027 bliver de væsentligste indsatsområder for hele organisationen at styrke den aktive salgsindsats og samtidig skabe en mere effektiv og kundeservicemindede organisation for vores nuværende og fremtidige kunder, fortæller direktør for Raunstrup Bygningsservice, Michael Nielsen, i pressemeddelesen.

Udvider i nedgangstider

Målene for de kommende år er ambitiøse, selvom de bliver sat, mens byggebranchen ser ud til at stå på kanten af en knækket prognose.

Ifølge Michael Nielsen overskygger de mørke skyer målsætningen, som han kalder ” yderst realistisk”.

– Vi vurderer ikke, at den forventede nedgang i branchen vil påvirke serviceopgaver i samme omfang som nybyggeri. Med markedsorganisationen sætter vi baren højt indenfor bygningsservice, og det vil betyde, at vi vil være til stede på alle segmenter på landsplan, forklarer Michael Nielsen.

Raunstrups tre datterselskaber

Den landsdækkende entreprenør- og tømrervirksomhed Raunstrup A/S har tre datterselskabet:

Raunstrup Byggeri A/S: Apterings- og storentrepriser, bl.a. detailbutikker, boligbyggeri samt institutionsbyggeri som børnehaver, skoler, gymnasier, plejehjem og kulturhuse.

Raunstrup Bygningsservice A/S: Drift og vedligehold af ejendomme, forebyggende vedligehold, skadesservice og forsikringssager.

Raunstrup Tømrer A/S: Tømrer-, snedker- og glarmesteropgaver, mindre reparationer i private hjem samt større fag- og totalentrepriser.

Han peger på fordelen i firmaets størrelse som en konkurrencefordel.

– Det betyder, at vi kan konkurrere med mange af de lokale entreprenører, der ikke har samme mandsskabsstørrelse. Og så er det en klar fordel for vores kunder, at de kan få samme service og ydelse i hele landet, siger direktøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078