23948sdkhjf

Boligkontoret Danmark indgår rammeaftaler i Øst og Vest

Efter det seneste års erfaringer med rammeaftalen for bygherrerådgivning har Boligkontoret Danmark nu taget næste skridt og indgår en rammeaftale om totalrådgivning med Cowi, P+P arkitekter, Rørbæk & Møller Arkitekter, Sweco, Rum, Tnt Arkitekter, Pålsson Arkitekter, Domus Arkitekter og AI Arkitekter & Ingeniører.

– I Boligkontoret Danmark bygger vi videre på erfaringerne fra sidste års rammeaftale om bygherrerådgivning og indgår nu en rammeaftale med kvalificerede parter i både det østlige og vestlige Danmark om totalrådgivning, siger adm. direktør i Boligkontoret Danmark Michael Demsitz i en pressemeddelelse om de mange nye aftaler.

– Med de mange byggeprojekter og renoveringer, vi fortsat står over for, kan vi med denne rammeaftale skabe et solidt udgangspunkt for at komme mere trygt igennem byggeprocesserne til gavn for nuværende såvel som kommende beboere i den almene sektor, tilføjer han.

Dækker 50 boligorganisationer 

Rammeaftalen for totalrådgivning er baseret på samme model, som den rammeaftale Boligkontoret Danmark indgik sidste år: En todelt rammeaftale, der dækker det østlige Danmark (Sjælland og øerne) og det vestlige Danmark (Fyn og Jylland). 

Samtidig har rammeaftalen en dybde, så den kan rumme både små og store bygge- og renoveringssager med høj og lav kompleksitet blandt de mere end 50 boligorganisationer, som Boligkontoret Danmark administrerer.

– Dybden i rammeaftalens indhold betyder, at vi kan tilpasse den til en stor mængde af vores bygge- og renoveringssager. Vi kan drosle den ned til at indgå i en vinduesudskiftning eller skalere den op til at dække en stor helhedsplan støttet af Landsbyggefonden, siger byggechef i Boligkontoret Danmark Torben Hangaard.

Vinderne af Boligkontoret Danmarks rammeaftaler for bygherrerådgivning

Vest

  • Cowi i samarbejde med Arkitema
  • Konsortiet P+P Arkitekter, Tnt Arkitekter og H+ Arkitekter i samarbejde med Niras, Dansk Energi Management samt Terra Nova Landskabsarkitekter
  • Rum Arkitekter i samarbejde med Domus Arkitekter, Labland Architects, Moe samt Danakon
  • Rørbæk & Møller Arkitekter i samarbejde med WSP Danmark, Zeni Arkitekter, Frandense og Søndergaard K/S, Opland Landskabsarkitekter samt Harrebek Arkitekter
  • • Sweco Danmark

Øst

  • AI Arkitekter & Ingeniører
  • Domus Arkitekter i samarbejde Rum Arkitekter, Danakorn, Moe og Schul Landskabsarkitekter
  • Pålsson A/S i samarbejde med Atra Arkitekter, Holmsgaard A/S, Lytt Architecture og Rubow Arkitekter
  • Konsortiet TNT Arkitekter og H+ Arkitekter i samarbejde med Dansk Energi Management, Afry, Thing Brandt Landskab samt Kullegaard
  • Sweco Danmark

Kilde: Boligkontore Danmark

For at anvende rammeaftalen vil virksomhederne indgå i minikonkurrencer for at vinde kontrakten på den enkelte totalrådgivningsopgave. Den vindende rådgivningsvirksomhed vil herefter indgå en kontrakt på to år, med mulighed for yderligere to års forlængelse til en samlet varighed på fire år.

Med en hidtidig vækst i antallet af byggesager giver en rammeaftale for totalrådgivning god mening i Boligkontoret Danmark, der i 2021 havde igangværende byggesager med en anlægssum for i alt 6,6 mia. kr., hvilket var 28 pct. højere end både 2019 og 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174