23948sdkhjf

Rådgiver udpeget til ombygning af Moesgård Museum

Arkitema og Erik Einar Holms Tegnestue har vundet totalrådgivningen i forbindelse med de kommende ombygninger ved Moesgård Museum.
Med MT Højgaard som entreprenør er Moesgård Museum netop nu i fuld gang med at opføre en 15.000 m² stor udstillingsbygning.

Byggeriet, der har en samlet entreprisesum på cirka 275 mio. kr. åbner for publikum i foråret 2014, og til den tid skal museets eksisterende udstillingsbygninger have nye beboere.

Museet overdrager nemlig de smukke gamle bevaringsværdige bygninger på Moesgård til Aarhus Universitet, som vil indrette undervisningslokaler på stedet. Dette kræver en omfattende ombygning og renovering, og den spændende opgave er lagt i hænderne på et team bestående af Arkitema, Erik Einar Holms Tegnestue og ingeniørfirmaet Viggo Madsen.

Arkitema oplyser, at bygningerne i Moesgårds bygningsanlæg har forskellige bevaringsværdier og fredningsforhold. Projektet kræver derfor et overordnet arkitektoniske greb samt en bevidst restaureringsholdning, der omfatter hele anlægget. Ombygningen og renoveringen bil blandt andet omfatte nye lokaler til konserveringsafdelingen og nyt bibliotek i de gamle udstillingslokaler i sydfløjen. Hertil kommer nye undervisnings- og grupperum og ny kantine i nordfløjen samt nye kontorarealer og arkivfunktioner i sydfløjen.

DATA
Adresse: Moesgård Allé, Højbjerg
Omfang: 6. 000 m²
Bygherre: Moesgård Museum og Aarhus Universitet
Arkitekt: Arkitema og Erik Einar Holms Tegnestue
Landskab: Arkitema
Ingeniør: Viggo Madsen
Opførelsesår: 2012-13

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094