23948sdkhjf

Stor renovering på tegnebrættet i Herlev

Bebyggelsen Højbjerg Vænge i Herlev skal igennem en energirenovering, ligesom fællesarealerne skal omlægges of fornyes. Planen er dog endnu i planlægningsfasen.
Der lægges planer for beplantning af store, skyggefulde træer, der skal forskønne det grønne område omkring Højbjerg Vænge efter en forestående renovering, som først forventes færdig om fem-seks år.

Ikke alene skal bygninger og indgangspartier gennem en gennemgribende renovering. De grønne områder får også den helt store tur, som en del af den helhedsplan, afdelingen har planer om at gennemføre.

- I øjeblikket afventer man en godkendelse af helhedsplanen fra Herlev Kommune og Landsbyggefonden, fortæller Pernille Krusell, landskabsarkitekt i DAB’s landskabsgruppe på DABs hjemmeside.

Den foreslåede helhedsplan består dels af en omfattende energirenovering af Højbjerg Vænge dels af en gennemgribende omlægning og fornyelse af afdelingens fællesarealer.

Fem til seks år endnu
Når der foreligger en godkendelse fra både Herlev Kommune og Landsbyggefonden, skal beboerne, så tage stilling til projektet. Først derefter begynder projekteringen og selve renoveringsarbejdet af bygningerne. Til allersidst kommer landskabsarkitekterne så på banen. Så skal der plantes nye planter i forbindelse med, at der etableres nye legepladser, udearealer og indgangspartier.

Det bliver en ekstern rådgiver, som skal stå for detailplanlægningen og finpudsningen af opgaven, mens DAB’s egen landskabsgruppe i samarbejde med afdelingsbestyrelsen, udarbejder den overordnede plan for Højbjerg Vænges grønne område.
Læs mere om: DAB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109