Høj aktivitet hos Lassen Byg
Otte lejligheder i Gram er seneste tilføjelse til listen af opgaver, som Lassen Byg i Skærbæk har taget til sig de seneste år.
Tømrer- og snedkervirksomheden arbejder pt. på otte lejligheder i Gram og et parcelhus i Skærbæk. I den kommende tid er der fortsat udsigt til, at firmaets kapacitet bliver udnyttet fuldt ud.
Nyansættelser er dog ikke et mål i sig selv. Så kun hvis det bliver nødvendigt indenfor et specifikt fagområde vil H.C. Lassen fra firmaet se på muligheden for at udvide medarbejderstaben. Det skriver ugeavisen.dk.
Lassen Byg havde i 2010/2011-regnskabsåret et overskud på 1,17 mio. kr. og en bruttofortjeneste på 5,46 mio. kr.