23948sdkhjf

Københavnsk byggefirma daler i nyt regnskab

Det er endt med et negativt driftsresultat for Byggefirmaet Logik & Co. A/S i 2021

Tilbagegang præger både top- og bundlinjen hos Byggefirmaet Logik & Co. A/S i det nyligt offentliggjorte regnskab for 2021. 

Virksomheden, der har base på Nørrebro i København og blandt andet er kendt for ligeløn og medarbejderindflydelse, har med en omsætning på knap 63 mio. kr. mistet cirka 18 mio. kr. øverst i regnskabet sammenlignet med 2020. 

Desuden går driftsresultatet i minus med knap 300.000 kr., og årsresultatet er opgjort til cirka 370.000 kr. mod 1,2 mio. kr. i 2020. 

Balder Johansen understreger over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at det bestemt ikke er fordi, der ikke er blevet knoklet i 2021. Her har Logik & Co. især været beskæftiget med renoveringer og ikke så meget nybyggeri. 

Han understreger blandt andet, at corona har medført en masse omkostninger. Dertil kommer stigende materialepriser og leveranceproblemer, og så har et forlig i forbindelse med byggeriet af en bygning til Bryggens Kajak Klub og Roklubben SAS kostet over 400.000 kr. 

- I forhold til de problemstillinger, vi har mødt, er jeg meget godt tilfreds med regnskabet. Jeg er mest tilfreds med, hvordan vi har håndteret corona, og stolt over hvordan der er blevet knoklet for at sikre, at der ikke kom et større minus, siger Balder Johansen til Licitationen. 

I 2022 forventer han en toplinje lig den i 2021, mens målet er at vende tilbage til et driftsresultat i plus. 

Kort om virksomheden

  • Byggefirmaet Logik & Co. A/S er fondsejet, drives kollektivt og bygger på grundtanken om ansvarlighed - både håndværksmæssigt, bæredygtigt og socialt.
  • Der er ligeløn til alle medarbejdere i virksomheden, der støtter diverse sociale initiativer og projekter.
  • Virksomheden har base på Ryesgade på Nørrebro i København.

Virksomhedens årsrapport 2021

BYGGEFIRMAET LOGIK & CO. A/S
Regnskabsår 2021 2020
mio. kr. mio. kr.
Nettoomsætning 62,9 80,8
Bruttoresultat 16,1 20,3
Driftsresultat -0,3 0,4
Resultat før skat 0,2 1,2
Årets resultat 0,4 1,2
Egenkapital 16,0 15,9
Antal ansatte 47 60
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096