23948sdkhjf

Forsyningsselskab opsiger samarbejde med leverandør til anlæg i Esbjerg

Fremtidens varme har annulleret kontrakten med leverandør til fjernvarmeanlæg og fremsætter en række krav mod virksomheden

En alvorlig tvist har i den sidste måned udspillet sig på havnen i Esbjerg. 

Din Forsynings grønne projektbyggeri Fremtidens Fjernvarme er blevet svigtet af KPA Unicon, leverandøren af den flis-kedel, som er én af grundpillerne i den fremtidige fjernvarmeproduktion.

Kedlen er så fejlbehæftet, at den er blevet kasseret og en ny er udbudt på leverandørens regning.

Det skriver Din Forsyning i en pressemeddelelse.

Din Forsyning og Fremtidens Fjernvarme har forsøgt at løse problemerne sammen med KPA, men siden slutningen af marts har KPA ikke været på byggepladsen, og der er ikke sket nogen form for fremdrift eller udbedringer af den leverede kedel.

Fremsætter krav

Alle forsøg på at opretholde en form for samarbejde med den finske leverandør har vist sig nyttesløse, og derfor har Fremtidens Fjernvarme opsagt kontrakten.

- Den endelige opsigelse af kontrakten er landet hos KPA i går, og nu fremsætter vi en række krav mod virksomheden. Det handler blandt andet om det nye udbud på kedlen, om meromkostninger forbundet med færdiggørelse af kedelanlægget, samt ekstraomkostninger til projektering, projektledelse, montage mm. og omkostninger til erstatningsbrændsel, siger Kenneth Jørgensen, som er projektchef på Fremtidens Fjernvarme, i pressemeddelelsen.

Der forhandles med en ny kedelleverandør, og kontrakten forventes underskrevet primo juni. 

Sagen mod KPA fortsætter, fortæller Kenneth Jørgensen.

- Ved at ophæve kontrakten fjerner vi KPA’s kontrol over fremdriften, og vi har dermed sikkerhed for, at projektet kan gennemføres, og flis-kedlen bliver klar til sæson 2023/24, siger Kenneth Jørgensen.

Hvis ikke leverandøren accepterer kravene, kan sagen risikere at ende i Voldgift.

Kendte navne

Som beskrevet sidste år er der flere kendte entreprenør-navne i spil til den omfattende varmeløsning på Esbjerg Havn.

Jorton vandt i sin tid entreprisen på på en fliskedelbygning samt flishåndtering, mens M.J. Eriksson på tilkobling til distributionsnettet. Også KG Hansen & Sønner har part i projektet, idet Grindsted-firmaet blev valgt til at opføre den nye varmepumpebygning for Din Forsyning - den 1.700 kvm bygning skal indeholde det varmepumpeanlæg der skal trække energi ud af havvandet og dermed forsyne Esbjerg, Varde og Nordby med fjernvarme.

Fremtidens Fjernvarme

  • Første spadestik blev taget i oktober 2020. 
  • Første fase står klar d. 1. april 2023, mens anden fase skal være klar til brug i 2025.
  • Grunden på Esbjerg Havn er 50.000 m2, og der bliver bygget på de 7000 m2.
  • Prisen på det samlede projekt er ca. 1,6 mia. kr.

Kilde: Fremtidens Fjernvarme/Din Forsyning

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109