Polsk firma bygger næste etape for Bestseller
Entreprenørvirksomheden Pihl & Søn har valgt polske Budomex til byggeri på Bestseller nye kontorbyggeri på de bynære arealer i Aarhus.
Til byggeriet, som omfatter 22.000 m² kontorbygning i flere plan samt færdigaptering af en 24.000 m² stor kælder i tre plan, har entreprenørvirksomheden hyret det polske firma Budomex. Det skriver Fagbladet 3F.
Budomex skal ifølge fagbladet bygge på Bestsellers-byggeriet, som Pihl & Søn har overtaget fra MT Højgaard, der ellers har bygget den første etape af hovedkvarteret.
Pihl & Søn har tidligere hyret Budomex til at udføre jord- og betonarbejde på ny maskinmesterskole og ingeniørhøjskole på Nordhavnen i Aarhus.
Bestsellers kontorbygning, der kommer til at overholde energikraven til Lavenergiklasse 2015 i BR10, er tegnet af Arkitektfirmaet C.F. Møller, mens Cowi er rådgivende ingeniør.