23948sdkhjf

183 boliger ved København til en lille halv milliard skifter hænder

Projektudvikleren Svanen Gruppen er klar til at opføre to projekter i henholdsvis Hørsholm og Høje Taastrup C, som begge trækker på bofællesskabs-tanken.

Nu er de to projekter, som samlet tæller 183 boliger, solgt til ejendomsinvestoren Koncenton A/S, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Samlet set lander projektsummen på cirka 450 mio. kr.

Blandt de første i PH Park

PH Park er et nyt boligområde på den tidligere hospitalsgrund i Hørsholm præget af diversitet og nytænkning . Svanen Gruppen har indgået en aftale med Hørsholm Kommune om køb af byggefelt nummer to ud af i alt fire, som kommunen udvikler og sælger til boligformål.

Projektet består af 70 nybyggede boliger. Der opføres både etagebyggeri i op til seks etager og rækkehuse med både store og mindre boliger – der er altså plads til ethvert behov. Visionen for projektet trækker på bofællesskabs-tanken, og derfor bliver der også opført et fælleshus med køkken og fællesrum.

- Svanen Gruppen var den første til at investere i området, og vi har derfor været med helt fra den tidlige fase af udviklingen, siger Morten Brixhuus, adm. direktør hos Svanen Gruppen, i pressemeddelelsen om salget.

Projektet er netop gået i gang, og boligerne forventes klar til indflytning ved årsskiftet 2023/2024.

Nye muligheder i Høje Taastrup C

I Høje Taastrup C opfører Svanen Gruppen et nyt seniorbofællesskab, som består af i alt 113 boliger samt et fællesrum. Ejendommen kommer til at ligge med facade ud til den nye bypark og opføres i tegl som en traditionel karrébebyggelse.

Projektet går i gang omkring sommerferien, og ejendommen er klar til indflytning primo 2024.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116