23948sdkhjf

Hededanmark tjener flere penge

Indtjeningen er væsentligt forbedret hos Hededanmark i nyt regnskab

Hededanmark har løftet sin omsætning fra 1,7 mia. i 2020 til to mia. kr. i 2021, og resultatet før skat går frem fra 2,3 mio. kr. til 62 mio. kr. Overskudsgraden er med 2,9 pct. den højeste i fem år. 

- Vi er landet betydeligt bedre end forventet. Vi er glade, stolte og tilfredse. Mange ting er gået vores vej, og gør det fortsat. Men vi må også konstatere, at alle har udfordringer, og det har vi også, siger adm. direktør Torben Friis Lange til Licitationen - Byggeriets Dagblad. 

Her henviser han til prisstigninger og mangel på nye kvalificerede ansøgere, som har påvirket årets resultat, og som også ventes at påvirke i 2022.

Hvor selskabet var landet, hvis ikke prisstigningerne var på tale, har Torben Friis Lange ikke ønsket at konkretisere over for Licitationen. 

Han oplyser til gengæld, at HedeDanmark har oplevet god aktivitet bredt i forretningen, som dækker alt fra skovdrift til grøn service, landskab og anlæg samt genanvendelse.

Kort om HedeDanmark

  • HedeDanmark A/S er en international anlægs‐, handels‐ og servicevirksomhed inden for det grønne område. 
  • Virksomheden er en del af Hedeselskabet, der også har adm. direktør Torben Friis Lange i spidsen.
  • Hovedkontoret er i Viborg.

Virksomhedens hjemmeside

HEDEDANMARK A/S (Koncern)
Regnskabsår 2021 2020
mio. kr. mio. kr.
Nettoomsætning 2.018,3 1.706,4
Bruttofortjeneste 707,7 630,6
Resultat af primær drift 58,4 3,2
Resultat før skat 62,2 2,6
Årets resultat 49,2 1,2
Egenkapital 241,7 193,0
Antal ansatte 1.016 970
Kilde: CVR.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084