23948sdkhjf

Danske specialfirma lander Femern-opgave og vil ansætte 20-40

Konsortiet Femern Link Contractors (FLC) har tildelt det danske specialfirma, KBT Waterproofing (KBT) en kontrakt om vandtætning af en række særlige tunnelelementer (SPE). 

Det skriver KBT i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at 10 af de særlige elementer med en særlig metode skal vandtætnes udvendigt med en flerlags akrylmembran, der påsprøjtes elementerne.

De 10 SPE'er kommer til at udgøre hvert tiende tunnelelement og indeholde alle installationer og sikkerhedsfaciliteter. Når den 18 kilometer nye tunnelforbindelse mellem Danmark og Tyskland åbner i 2029, vil Femern-forbindelsen være den længste sænketunnel i verden.

Kontrakten om vandtætning af de 10 SPE udgør et tocifret millionbeløb. KBT forventer at ansætte mellem 20 og 40 medarbejdere i Rødby i løbet af projektet.

En vandtætning hver tredje måned i fire år

Alle de særlige elementer støbes – ligesom de almindelige tunnelelementer – på Femern-forbindelsens byggeplads i Rødby og skubbes herfra ud i vandet og flådes til deres position, hvor de fyldes med vand og sænkes, monteres og tørlægges. Men inden hver af de færdige SPE søsættes, skal et team fra KBT påføre den særlige flerlags akrylmembran på ydersiden af det pågældende tunnelelement.

Arbejdet med at vandtætne SPE begynder i august 2022. På hvert SPE skal et areal på 3.200 kvm først påføres den hurtigtørrende primer og derefter akrylmembranens to hurtigtørrende lag. En proces med specielt sprøjteudstyr som for hver SPE ventes at tage maksimalt fem arbejdsdage.

SPE produceres ind imellem produktionen af de almindelige tunnelelementer, efterhånden som de skal bruges. Derfor forventer KBT at skulle gennemføre en vandtætning cirka hver tredje måned i de kommende fire år.

32.000 kvm vandtætning er bare begyndelsen

Metoden til vandtætning har været anvendt på flere bro- og tunnelbyggerier i Danmark og Skandinavien, eksempelvis på Øresundsbroen og Hålogalandsbroen i Norge.

– Jeg ser kontrakten som en anerkendelse af det udviklingsarbejde, vi har gennemført, de referencer, vi allerede har opnået, og vores gode dialog med bygherren om vandtætning på Femern-forbindelsen meget tidligt i projektet, siger Andreas Hensen, som er projekt direktør i KBT, i pressemeddelelsen.

– Vandtætningen af de 10 SPE inden søsætningen omfatter i alt cirka 32.000 kvm, men har en god dialog med FLC om tilknyttede opgaver, som betyder, at vi kan ende med at udføre betydeligt mere arbejde, siger Andreas Hensen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.301